Projekt BARN&HUND har siden 1991 belært over 65.000 mindre børn i danske skoler om, hvordan de omgås hunde på en sikker måde. Formålet er oplagt. Flere og flere anskaffer sig kamphunde, og ikke alle sætter sig ind i racernes egenskaber.
Af Maria Lange •
Kontorassistenten Ingrid dumper ind i børnehaveklassen. Klasseværelset på Lomborg Skole er fyldt op – mere end sædvanligt. Her er 11 elever, to lærere, en journalist og en pressefotograf – og så selvfølgelig Otto. Ingrid ignorerer alle os andre, styrer lige hen mod Otto, og klapper ham ovenpå hovedet.
Et kollektivt gisp går gennem lokalet. Gennem den sidste time har vi alle fået indprentet, at man aldrig går lige hen til en fremmed hund og klapper den ovenpå hovedet – det er farligt. Og Otto, stjernen og midtpunktet i undervisningen, er en hund. En bullterrier, for at det ikke skal være løgn, og hvis han havde taget Ingrids klapperi ilde op, kunne hun glimrende være endt på Ekstra Bladets spiseseddel. Vi har faktisk lige fået fremvist Ottos tandsæt, der fremkalder en imponeret tavshed blandt børnene.
– I kan godt forestille Jer, hvad der kunne ske, hvis han bed, siger Christina Alaelua, Ottos menneske. Hunde har jo ikke de store tænder til at plukke blomster med.
Træningens magt
Journalisten, der kender Otto, sidder og grunder over, om Ingrid mon har lavet mad tidligt om morgenen, eller har noget spiseligt på sig, for Otto er, for at sige det rent ud, en ædedolk,
Christina er ganske vist vegetar, men det er Otto sandelig ikke.
– Han kan spise alt – selv gamle radiatorrør, siger Christina resigneret, mens Otto ser sig selvtilfreds omkring med sine små, røde øjne.
I virkeligheden er Ottos reaktion på hovedklapningen en naturlig følge af den træning, der skal være perfekt for at en hund kan arbejde med i den undervisning, vi har overværet.
– Han er vant til den slags ting, siger Christina, jeg har trænet ham op til alle mulige og umulige situationer. Desuden har han en meget lang lunte. Lucy, for eksempel, min dansk-svenske gårdhund, reagerer lynhurtigt. Det er noget helt andet med bullterriere, de tager tingene med ro. Men når de så bliver tændt, er det meget, meget svært at slukke ilden igen.
TIL TOP
...og så er det gratis
Projektet, som hun er underviser i, er projekt BARN&HUND, et gratis tilbud fra Dansk Kennel Klub til danske skoler. Der undervises fra børnehaveklasse til 4.-5. klasse i alle egne af Danmark. Projektet startede i 1991, og siden den tid, er 80.000 børn blevet undervist i at have sikker omgang med hunde.
Det er Liselotte Christensen, hundeadfærdskonsulent i DKK, kendt fra tv-programmet “Hund og Hund imellem”, der leder det. Alle de frivillige undervisere er erfarne hundefolk, som har gennemgået et kursus om børns sikre omgang med hunde. De fleste medbringer deres egen hund, som børnene så kan hilse på hvis de vil. De fortæller lidt om hunde, viser en video om emnet, og bagefter er der diskussion.
Børnene får en folder med hjem, og en badge, der giver adgang til Dansk Kennel Klubs seks årlige udstillinger.
Se den aldrig i øjnene
Christina indleder med at præsentere Otto, og fortæller at han også har gået i skole, men han var ikke ligefrem én af de dygtigste elever.
– Han er sød, siger ét af børnene.
– Otto er et næsehorn, siger en anden lille pige, og alle de andre fniser.
– Nej, det er han godt nok ikke, siger Christina, som er inderlig vant til bemærkningen, men der er en del mennesker, der synes, at han ligner en gris. Er der nogen af Jer, som har hund?
Det er der seks af børnene, som har.
– Jeg har også haft hund, bemærker en syvende, men den bed postbudet to gange, så vi måtte af med den…
– Hunde bryder sig sjældent om postbude og fremmede, siger Christina og nogle hunde er meget opsatte på at beskytte deres hjem. Det er jo vores opgave at forstå, hvorfor hunden opfører sig som den gør, og handle efter det.
– Min hund henter posten, oplyser Helle, og den kan også vældig godt lide at bære indkøbsposer.
– Hunde kan faktisk lide at gøre sig nyttige, det får dem til at føle sig godt tilpas. Og nu skal vi se en videofilm, der blandt andet viser en meget dygtig hund.
Videoen er kort, oplysende og sine steder skrækindjagende. Et barn går hen til en dobberman, der ligger og blunder og begynder at drille den. Hundens reaktion er voldsom og lyden er forfærdelig god. Så kommer ejeren, og forklarer drengen noget. Han ser lidt skamfuld ud. Pointen er oplagt, og det er virkelig noget, der gør indtryk.
Og så er der alle de andre nyttige regler for omgang med hunde. Christina supplerer bagefter med at uddybe et lidt kort indslag, der handler om at man aldrig må stirre direkte på en hund og smile, da hunden opfatter sligt som truende og ubehagelig.
– Hvor meget af det, I så, kan I huske, spørger hun bagefter, og svarene kommer prompte på skift.
Bare spark den
– Børnene husker forbløffende godt, hvad de lærer, fortæller Christina senere. Hun har været underviser i projektet siden 1993, da Otto, “var ved at blive stabil” desuden finder hun, at der er en logisk sammenhæng i undervisningen og hendes læreruddannelse, da begge dele drejer sig om læring og opdragelse af forskellige individer. Og hun kan lide det.
Hvad hun derimod ikke bryder sig om er historier som den med postbudet, der blev bidt.
– Det værste, jeg har oplevet, var en mor, der belærte sin seksårige datter om, at hun bare skulle sparke deres shar-pei (kinesisk kamphund), hvis den blev obsternasig. Kvinden var af den gamle skole, der belærer om, at hunde skal opdrages med magt, og det gav hun så videre til barnet, siger Christina.
– Nej, jeg ved ikke, hvad det endte med, for kvinden holdt op med at komme til træningen. Men mange forældre ved ikke nok om hunde og de lader deres misforståelser gå videre til børnene. Så undervisning er virkelig påkrævet – også på grund af det, som flere og flere trænere bliver opmærksomme på: Den stærkt voksende interesse for kamphunderacerne. Dobberman, rottweilere og så videre.
– I kyndige hænder er det pragtfulde hunde, men mange køber sig en hund uden at sætte sig ind i hunderacens egenskaber og oprindelige formål og det er det betænkelige ved sagen. En rottweiler kan man jo ikke bare bære væk, hvis den bliver hidsig. Hvorfor folk gerne vil have dem? Tja, måske fordi de gør indtryk. De fungerer vel som en slags potensforlængere, siger Christina Alaelua, mens Otto ser sig spejdende omkring efter noget spiseligt.
HJEM
4 Hvalpe til salg hos Martine & Danni.
