Så skete det igen. En lille hund blev bidt ihjel af en muskelhund og politiet udtaler, at de står magtesløse, når en ejer overtræder et påbud om at føre hunden i snor og lade den bære mundkurv. Det er de, fordi Justitsministeriets embedsmænd fortolker Hundeloven sådan, at påbuddet følger ejeren og ikke hunden. Den fortolkning er fuldstændig hul i hovedet, mener DKK. DKK har allerede henvendt sig til Justitsministeriet om denne fortolkning (se brev nedenfor).

Hvis loven ikke er god nok til at tjene sit formål, sådan som den er formuleret i dag, så må den ændres - og det kan kun gå for langsomt. DKK vil derfor nu rette henvendelse til Folketingets politikere om sagen.

Læs artikel fra Jyllandsposten samt DKK's brev til Justitsministeriet af 16. februar 2006.

Politiet er magtesløse over for ejere af farlige hunde

Af CARSTEN ELLEGAARD

I øjeblikket diskuteres hul i hundeloven med Justitsministeriet. Reelt kan hundeejere blæse på påbud.

Det skete så sent som tirsdag aften i Refsnæsgade på Nørrebro, hvor en beboer ved midnat luftede en dansk-svensk skovhund.

Den blev overfaldet af en amerikansk bulldog, der på få øjeblikke dræbte skovhunden, mens den skræmte ejer hjælpeløst så til.

»Problemet opstår, når påbuddet ikke følges. Vi har set flere, der tydeligt udnytter, at de blot kan overdrage hunden til en anden, hvorefter påbuddet bortfalder. Påbuddet følger ejeren, da man jo ikke kan sige til hunden, at den bliver aflivet, hvis ikke den går i snor. Vi ser også, at hunden blot skifter navn, og er den ikke øretatoveret, men har den en chip i stedet, så får den bare en ny med et nyt navn,« siger politikommissær Henning Dahl, konstitueret leder af hundesektionen i Københavns Politi.

TOP

Stigende problem

I dag bliver en hund typisk aflivet, hvis et påbud overtrædes, og derfor gør ejerne alle krumspring for at undgå at følge reglerne.

I øjeblikket diskuterer politiet og Dansk Kennelklub med Justitsministeriet, hvordan problemet skal løses.

Hundesektionen i København tager sig af sager med farlige og ulovlige hunde.

Her opleves i disse år stigende problemer med farlige hunde, som ejerne ikke magter at opdrage ordentligt - og derfor risikerer at overfalde uskyldige.

Ved overfaldet tirsdag aften blev den amerikanske bulldog taget fra ejeren og sendt til et internat.

I løbet af torsdagen afgøres det formentlig, om den amerikanske bulldog skal aflives, og samtidig skal politiet tage stilling til, om sagen får konsekvenser for hundeejeren.

»De farlige hunde er klart et modefænomen, som betyder, at vi har flere sager end tidligere. Der er ejere, der formår at opdrage dem, men der er rigtig mange, der ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at have sådan en hund, og hvor meget arbejde der ligger i, at den opfører sig ordentligt. Endelig har vi typen, der af ren ond vilje ikke ønsker at opdrage ordentligt på hunden,« siger Henning Dahl.

                                                                                                             


Justitsministeriet
Att.: Kontorchef Torben Jensen
Civilkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 Kbh. K

TOP

                                                             den 16. feb. 2006



Vedr.: Politiets administration af Hundeloven

Dansk Kennel Klub (DKK) har – som hundeejernes interesseorganisation været tæt involveret i de ændringer, som blev foretaget af Hundeloven i 2003. De væsentlige pointer i ændringerne kan op-ridses som følger:
· Samfundet skal ikke tolerere hunde, der generer omgivelserne (mennesker og/eller andre hunde/dyr).
· Der skal gives politiet nemme muligheder for adækvat indgriben, uden at der skal sættes et kæmpe bureaukrati i gang.
· Hundene skal beskyttes mod enhver form for anvendelse til hundekampe.
·
Hvis man grundlæggende har forstået ”lovens ånd”, så burde det også være muligt at anlægge for-nuftige betragtninger i enkeltsager, hvor afgørelser af den ene eller den anden part ”bæres ind for-an” ministeriet.
Der skal ikke tages overdrevne – juridisk spidsfindige – hensyn til personer, hvis hunde er eller kan være til fare eller gene for omgivelserne!
DKK er – naturligvis i anonymiseret form – blevet bekendt med en sag, hvor Civilkontoret har op-hævet en afgørelse truffet af Københavns Politi om aflivning af en amerikansk bulldog, som i okt. 2004 overfalder en anden hund. Kravet om aflivning er fremsat, fordi hunden ikke opfyldte et på-bud om båndtvang og mundkurv givet i 2003, hvor den amerikanske bulldog også havde foretaget et alvorligt overfald.
Ministeriets argument for at ophæve afgørelsen om aflivning er angiveligt, at der nu er tale om en anden besidder af hunden! Det er simpelthen en grotesk fortolkning af Hundeloven. Hvis man kan komme uden om diverse krav ved at overdrage hunden til sin fætter, sin kæreste m.fl., bliver det da helt umuligt for politiet at stille noget som helst fornuftigt op.
En lang række forhold i Hundeloven er knyttet op på, at man kan stille krav til konkrete hunds be-sidder. For at undgå smuthuller blev der endda i 2003 udgaven af loven strammet op på kravene til ID-mærkning, så man kunne være helt sikker, at hunden havde/fik et ”stelnummer” (elektronisk chip eller tatovering), så man f.eks. ved flytning fra en politikreds til en anden kunne følge hunden.

I den konkrete sag fremgår det, at ministeriet også har lagt vægt på, at Københavns Politi ikke har oplyst den nuværende besidder af hunden om muligheden for at få foretaget en hundesagkyndig undersøgelse af hunden. Det er de heller ikke pligtige til. Med henvisning til Justitsministeriets egen, udmærkede cirkulæreskrivelse Skr. 9717 af 4/7 2003 (vedlagt) skal skelnes mellem to situati-oner:
1) En akut situation (eller en akut vurdering af et ”trusselbillede”), hvor man – med det samme beslutter, at hunden skal aflives, fordi den vurderes som værende farlig. I denne situation har hundens besidder krav på en sagkyndig vurdering, for at undgå et famøst fejlskøn.
2) En situation, hvor man beslutter, at hunden skal aflives, fordi dens besidder ikke har over-holdt et tidligere udstedt påbud. Her har besidderen ikke krav på en sagkyndigvurdering.

I det hele taget forekommer ministeriets ophævelse af Københavns Politis afgørelse meget, meget uheldig, al den stund KP’s hundesektion netop har forsøgt at yde en ikke ubetydelig indsats for at komme nogle af de omfattende problemer med store, muskuløse hunde i forkerte hænder til livs.

Dansk Kennel Klub (DKK) har ved flere lejligheder været ”ude med riven”, fordi politiet ikke alle steder i landet gør nok ved disse problemer, som faktisk griber ganske voldsomt ind i mange almin-delige, ordentlige borgeres liv. Så går det da helt galt, når de pligtopfyldende politikredse ikke får den nødvendige opbakning fra departementet.

DKK opfordrer til, at man ikke – i sine bestræbelser på at undgå at begå fejl – bringer os ud i situa-tioner, som er åbenlyst i modsætning til ånden i lovgivningen på området. Vi vil derfor kraftigt op-fordre til, at departementets beslutning i den pågældende sag straks ændres til en opbakning til de skridt, der er taget af KP – ikke kun af hensyn til den aktuelle sag i København, men af hensyn til mulighederne for at få loven til at fungere i det hele taget.

Vi ved, at området er kompliceret, og at både de oprindelige sagsbehandlere og kontorchefer, som var involveret i det lovforberedende arbejde, ikke længere er ansat i Civilkontoret. Vi deltager me-get gerne i et møde til belysning og drøftelse af de principielle spørgsmål, der er rejst i forbindelse med denne – og andre – sager. Da DKK er inviteret til møde i flere politikredse i løbet af marts må-ned, vil vi sætte stor pris på en hurtig tilbagemelding.

Henvendelse og spørgsmål kan rettes til direktør Anette Bak-Frederiksen (tel. 56 18 81 40 eller mail anette-bak-frederiksen@dansk-kennel-klub.dk) eller kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen (tel. 70 23 17 05 eller mail vibeke-knudsen@dansk-kennel-klub.dk).

Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB

Anette Bak-Frederiksen
direktør



den 16. feb. 2006

TOP

Vedr.: Politiets administration af Hundeloven

Dansk Kennel Klub (DKK) har – som hundeejernes interesseorganisation været tæt involveret i de ændringer, som blev foretaget af Hundeloven i 2003. De væsentlige pointer i ændringerne kan opridses som følger:

• Samfundet skal ikke tolerere hunde, der generer omgivelserne (mennesker og/eller andre hunde/dyr).

• Der skal gives politiet nemme muligheder for adækvat indgriben, uden at der skal sættes et kæmpe bureaukrati i gang.

• Hundene skal beskyttes mod enhver form for anvendelse til hundekampe.

Hvis man grundlæggende har forstået ”lovens ånd”, så burde det også være muligt at anlægge fornuftige betragtninger i enkeltsager, hvor afgørelser af den ene eller den anden part ”bæres ind foran” ministeriet.

Der skal ikke tages overdrevne – juridisk spidsfindige – hensyn til personer, hvis hunde er eller kan være til fare eller gene for omgivelserne!

DKK er – naturligvis i anonymiseret form – blevet bekendt med en sag, hvor Civilkontoret har ophævet en afgørelse truffet af Københavns Politi om aflivning af en amerikansk bulldog, som i okt. 2004 overfalder en anden hund. Kravet om aflivning er fremsat, fordi hunden ikke opfyldte et påbud om båndtvang og mundkurv givet i 2003, hvor den amerikanske bulldog også havde foretaget et alvorligt overfald.

Ministeriets argument for at ophæve afgørelsen om aflivning er angiveligt, at der nu er tale om en anden besidder af hunden! Det er simpelthen en grotesk fortolkning af Hundeloven. Hvis man kan komme uden om diverse krav ved at overdrage hunden til sin fætter, sin kæreste m.fl., bliver det da helt umuligt for politiet at stille noget som helst fornuftigt op.

En lang række forhold i Hundeloven er knyttet op på, at man kan stille krav til konkrete hunds besidder. For at undgå smuthuller blev der endda i 2003 udgaven af loven strammet op på kravene til ID-mærkning, så man kunne være helt sikker, at hunden havde/fik et ”stelnummer” (elektronisk chip eller tatovering), så man f.eks. ved flytning fra en politikreds til en anden kunne følge hunden.

I den konkrete sag fremgår det, at ministeriet også har lagt vægt på, at Københavns Politi ikke har oplyst den nuværende besidder af hunden om muligheden for at få foretaget en hundesagkyndig undersøgelse af hunden. Det er de heller ikke pligtige til. Med henvisning til Justitsministeriets egen, udmærkede cirkulæreskrivelse Skr. 9717 af 4/7 2003 (vedlagt) skal skelnes mellem to situationer:

1)      En akut situation (eller en akut vurdering af et ”trusselbillede”), hvor man – med det samme beslutter, at hunden skal aflives, fordi den vurderes som værende farlig. I denne situation har hundens besidder krav på en sagkyndig vurdering, for at undgå et famøst fejlskøn.

2)      En situation, hvor man beslutter, at hunden skal aflives, fordi dens besidder ikke har overholdt et tidligere udstedt påbud. Her har besidderen ikke krav på en sagkyndigvurdering.

I det hele taget forekommer ministeriets ophævelse af Københavns Politis afgørelse meget, meget uheldig, al den stund KP’s hundesektion netop har forsøgt at yde en ikke ubetydelig indsats for at komme nogle af de omfattende problemer med store, muskuløse hunde i forkerte hænder til livs.

Dansk Kennel Klub (DKK) har ved flere lejligheder været ”ude med riven”, fordi politiet ikke alle steder i landet gør nok ved disse problemer, som faktisk griber ganske voldsomt ind i mange almindelige, ordentlige borgeres liv. Så går det da helt galt, når de pligtopfyldende politikredse ikke får den nødvendige opbakning fra departementet.

DKK opfordrer til, at man ikke – i sine bestræbelser på at undgå at begå fejl – bringer os ud i situationer, som er åbenlyst i modsætning til ånden i lovgivningen på området. Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at departementets beslutning i den pågældende sag straks ændres til en opbakning til de skridt, der er taget af KP – ikke kun af hensyn til den aktuelle sag i København, men af hensyn til mulighederne for at få loven til at fungere i det hele taget.

Vi ved, at området er kompliceret, og at både de oprindelige sagsbehandlere og kontorchefer, som var involveret i det lovforberedende arbejde, ikke længere er ansat i Civilkontoret. Vi deltager meget gerne i et møde til belysning og drøftelse af de principielle spørgsmål, der er rejst i forbindelse med denne – og andre – sager. Da DKK er inviteret til møde i flere politikredse i løbet af marts måned, vil vi sætte stor pris på en hurtig tilbagemelding.

Henvendelse og spørgsmål kan rettes til direktør Anette Bak-Frederiksen (tel. 56 18 81 40 eller mail anette-bak-frederiksen@dansk-kennel-klub.dk) eller kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen (tel. 70 23 17 05 eller mail vibeke-knudsen@dansk-kennel-klub.dk).

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

Anette Bak-Frederiksen

direktør

TOP